Lille hjerte

Det her lille hjerte er jeg blevet spurgt om opskriften på mange gange. 

Jeg bruger det især i mine barnevognskæder med elefanter, som jeg har solgt på bestilling så

mange gange, at jeg ikke længere har styr på det.


Hjertet kan også bruges som rasle, hvis du putter en lille rasleboks i midten inden du
lukker det helt. På den måde vil du hurtigt have lavet et lille stimuli-legetøj til baby.


Opskriften får du her:

Materialer:

Hæklenål 2,5 mm
En rest bomuldgarn
Fiberfyld


Masker brugt i opskriften:

Km: Kædemaske 

Fm: Fastmaske 

Indt: Indtagning 

Udt: Udtagning 



Sådan gør du:
Først skal hjertets to buer laves.

Slå 6fm op i en magisk ring.

1. omg: (udt) x6 (12)
2. omg: (3fm, udt) x3 (15)
3. – 4. omg: 1fm i hver m (15)
5. omg: indt, 13 fm (14)

Den første bue afsluttes med 1km i første maske, hvorefter enden hæftes.

Ved denanden bue fortsættes der på følgende måde:

De to buer sættes sammen ved at lave en kædemaske i 1 maske fra begge buer. Stram
kædemasken godt til, så der ikke kommer et hul hvor de er blevet sat sammen.

6. omg: 1 fm i hver m (28)
7. omg: indt, 26fm (27)
8. omg: 4fm, indt, 7fm, indt, 7fm, indt, 3fm (24)
9. omg: Indt, 6fm, indt, 6fm, indt, 6fm (21)
10. omg: 3fm, indt, 5fm, indt, 5fm, indt, 2fm (18)
11. omg: Indt, 4fm, indt, 4fm, indt, 4fm (15)
12. omg: 2fm, indt, 3fm, indt, 3fm, indt, 1fm (12)

Fyld vat i hjertet

13. omg: (2fm, indt) x3 (9)
14. omg: (1fm, indt) x3 (6)

Klip garnet, og tråd den med en stoppenål. Sy i den forreste maskelænke, indefra og ud. 

Gør det i alle 6 masker og stram til, så får du en fin spids afslutning på hjertet.



Jeg glæder mig til at se hvad du kan lave af projekter med det fine lille hjerte.

Hvis du laver noget med opskriften, så del det gerne med mig på instagram: @Futtemor_
Jeg bliver så glad for at se hvad mine opskrifter bruges til.